Risalamande med chokolade

En lille sjov historie om hvordan chokoladen endt i Risalamande.

Min kæreste og jeg havde kun kendt hinanden i nogle få måneder og var for førstegang på besøg hos min mor til en tår kaffe. Da vi havde været der et par timer var min mor lige hurtig til at spørge min kæreste om han do ikke kom juleaften, uden at tøve sagde han ja tak.

Tradition i vores familie er at vi alle bringer noget med til juleaften og dette år skulle jeg så medbringe risalamanden. Min kæreste mente der skulle Marabu chokolade i risalamanden for det var en tradition på Sjæland. NEJJJJ…. der skal IKKE chokolade i min risalamande! Men efter jeg havde tænk lidt over det, hvorfor så ikke prøve det og samtidig kunne han så bringe en ny traditioner til vores jul.

Det blev en stor succes, selv min dreng som normalt ikke spiser risalamande, spiser det i dag med stor velbehag og det er nu mig der skal bringe den med hvert år.

Det skal så lige siges at alle jeg spørg fra Sjælland har aldrig hørt om denne tradition.

16 personer

  • 240 g. grød ris

  • 2 ltr. sødmælk

  • 6 sp. sukker

  • 1 vanilje stang

  • 200 g mandler

  • 1 ltr. piskefløde

  • 200 g. Marabu chokolade

  • 1 glas kirsebær sauce

Sådan gør du

Dagen før juleaften

  1. Vanillestangen flækkes og kornene skrabes ud og gemmes.

  2. Bring mælken i kog i en tykbundet gryde og kom risene i under omrøring.

  3. Kom den “tømte” vanillestang i og lad den koge med i 4-5 min uden låg.

  4. Læg låget på gryden. Tag gryden af og vikle den ind i et stort håndklæde og så ind under dynen i 3-4 timer.

  5. Efter 3-4 timer fjern vanillestangen og koges risengrøden op til den bliver tyk, husk at rør jævnligt ellers brænder den på.

  6. Afkøl grøden natte over i køleskab.

Den 24. om formiddagen

  1. Hak chokoladen og de smuttede mandler

  2. Bland chokolade, mandler, sukker og vanillekorn (fra dagen i forvejen) i risengrøden.

  3. Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i grøden lidt af gange.

  4. Stil den i køleskabet til om aften

  5. 5-10 minutter før servering varmes de syltede kirsebær i en gryde.

  6. Kirsebærsaucen kan evt. jævnes med lidt maizena hvis man ønsker en tykkere sauce.

print