Navnetal

Numerologi er baseret på læren om tal og deres evne til at have virkning på vores liv, dette sker igennem nogle værdier der tilknyttes bogstaver, og oftest i forbindelse med vores navne. Disse positive og negative værdier de enkelte tal har, bliver kombineret igennem en beregning af talværdien.
Ifølge Pythagoras (astrolog og matematikker) der var en af numerologiens grundlæggere, er lige tal feminine, modtagelige og passive, mens ulige tale er maskuline, kreative og aktive.
Udfra numerologien kan man igennem nogle simple beregninger få et navn til at blive et tal imellem 1 og 9, disse tal giver herefter positiv og negativ virkning til den der bærer navnet. Numerologien til trods for sin store evne inden for tal og kodeværdi,  bruges idag mest kun til at beskrive hvorvidt en person med et bestemt navn kan opnå eller undgå en bestemt virkning, og om denne kunne have vinding ved at tage navneskifte.

Vigtigt – Husk venligst på at numerologien her IKKE fortæller hvordan og hvem dit barn er, det er noget som stjerner, planeter, fødested og tid kan have indflydelse på, men ikke dit navn. Dit navns funktion og den omregnet talværdis virkning viser istedet hvordan dit barn KAN være, med andre ord, numerologien her fortæller noget om hvor dit barn kan have fordele, og ligeledes hvad dit barn bør holde dig fra.

Navnetal 1

Navnetal 1 antyder at retningen i dit liv må være at opnå større uafhængighed og etablere dig selv som f.eks. leder eller selvstændig.

Navne med tallet 1 er ofte i stand til at hjælpe dig med at udvikle talenter til at blive en dygtig leder/anføre, og med stor administrativ kapacitet. Du har i dig, hvad der skal til for at opnå originalitet, en kreativ tilgang til problemløsning, og dit navn forære dig en elskværdig evne til at kunne skride til handling.

I starten vi du måske have brug for hjælp til at ordne de praktiske detaljer bag dig, for du ser dem ikke, da du bruger størstedelen af din energi fremadrettet. Med tiden under din udvikling, vil dit behov for hjælp blive mindre og mindre, og i sidste ende vil du altid foretrække at handle på egen hånd, med et minimum af hæmninger.

Efterhånden som livet går, vil du blive den der søger at udvide dine grænser  og finde nye muligheder, ikke mindst på et karriereplan. Det er din sjælelige opgave at udvikle færdigheder inden for innovation og opfindsomhed.
Du har et godt sind, og besidder evnen til at bruge det i din fremgang.

På grund af disse faktorer har du et stort potentiale for at opnå både udmærkelser og økonomiske belønninger. Denne skæbne vil som oftest tilfalde dig såfremt du driver virksomhed, eller stræber fremadrettet efter at opnå et et højt niveau når det kommer til realisering af dine talenter.

Løbende som du modnes i din egen udvikling, er du nød til at blive mere og mere ambitiøse og målrettede. Selvsikkerhed og en positiv følelse af at stå på egne ben skal du tage med dig hvor end du kommer,  da det vil udvikle og give dig en stærk vilje og et godt mod.

TAllet 1 kan give dig en frygt overfor rutine, og angst for at ende i hverdagens tummerum. Dette, og din desperate iver for at undgå det, kan ende som et negativt parameter i tallet 1, og du kan risikere at udvikle en overdreven egoisme og selvcentreret tilgang til tingene.
Tallet 1 er et aggressivt tal, og hvis du ikke bruger det rigtigt og søger at finde ro balance inden i dig selv, kan det (og du) være meget svært at leve med.

Du skal udnytte dine evner med den bagtanke at, du ikke behøver at dominere eller ødelægge andre, for at kunne opnå hverken lederskab eller egen ophøjelse.
Find balancen.

Positive Numre 2, 3, 4
Negative Numre 4, 6, 8
Dag  Søndag
Farve  Guld
Sten  Rubin
Metal Guld
Opgave Find balance
Karriere/talent  Leder, Selvstændig

Navnetal 2

Tallet 2 viser en retning hvor du ville kunne finde en større forståelse for andre mennesker, samt opnå en stor åndelig og spirituel følelse af verden omkring dig.

Dette skæbnetal giver dig gode værktøjer til at arbejde med andre mennesker, ikke mindst vil din rolle være i form af mægler og fredsskaber.
Som du lader dig udvikle vil du efterhånden blive mere følsom og empatisk overfor andre, og du vil på diplomatisk vis kunne håndtere komplicerede situationer.

Dit åndelige potentiale er meget højt. Du evner at være inspirerende for andre, og nogle vil kunne se dig som leder, blot fordi du er dig. Dit tal giver dig en indre styrke og bevidsthed der gør at du kan blive en fremragende lærer, rådgiver eller f.eks. filosof. Ligegyldigt hvilken vej og hvilket arbejde du vælger at forfølge, vil du være meget opmærksom på, og følsom overfor miljøet omkring dig. Din intuition er meget stærk, og din spiritualitet kan opnå store højder. Tallet 2 indeholder en åndelig forbindelse som man ikke ser i de andre tal.

På mange måder er du afhængig af andre og fungere bedst i et partnerskab, eller i en anden form for gruppe/samarbejde.
Du er allerede beskeden af natur og du vil finde ro i at arbejde, uden nødvendigvis at modtage officiel anerkendelse for dine præstationer. Efterhånden som du modner i din udvikling, vil din beskedenhed blive endnu større.

Ofte vil andre få æren for dine ideer, og dette er du nød til ikke at tage så tungt. Det vigtigste for dig må være arbejdet og resultatet, og ikke hvem der får hæderen.
Samarbejde, høflighed og betænksomhed i stor grad, giver dig muligheden for at blive en fremragende formidler. Du vil have evne til at organisere og håndtere andre mennesker, ligesom du vil evne den samme håndtering overfor detaljer.
– Du overser sjældent noget.

Som du opfylder den vej dit skæbnetal har givet dig, vil venlighed og høfligt adfærd øge din popularitet, og næsten alle vil kunne lide dig. Måske kan dette også skyldes at du fokusere mere på dine idealer, end du gør på kroner og ører. Idealisme er en klar positiv styrke i dit liv.

Den negative side af tallet 2 kan gøre dig meget følsom, i sådan en grad at du nemt vil blive såret. Dette kan gøre dig meget usikker og genert, og du vil derfor kunne fremprovokere en vis ligegyldighed overfor “opgaverne” som en form for beskyttelse af dig selv, dette kan risikere at hæmme dit åndelige JEG.

Nogle mennesker med tallet 2 kæmper med en evig følelse af nervøs spænding, og dette kan gøre at du ikke kun er følsom, men også temperamentsfuld. Du er tilbøjelig til at drømme, og kan ofte ende med at drømme mere end handle. Fantasi og virkelighed er to meget blandet faktorer i din verden, de hænger ikke altid sammen og det kan få dig til at virke upraktisk. Du har ligeledes også en tendens til at sprede din viden til alle, uanset om de ønsker det, eller overhovedet har brug for det.

Positive Numre 1, 3
Negative Numre 4, 5
Dag Mandag
Farve Hvid
Sten Perle
Metal Sølv
Opgave Indre stabilitet
Karriere/talent  Lærer, videnskab, Politik, filosof, spirituelt

Navnetal 3

Tallet 3 tyder på at retningen i dit liv vil være af en mere kreativ og inspirerende natur. Denne vej som tallet 3 giver dig, vil også kunne fører til at du udvikler dig som et inspirerende menneske overfor andre, der spreder optimisme og livsglæde uanset hvor du bor eller rejser. Tallet 3 står for at omfavne verden med livsglæde og hjælpe andre til at gøre det samme.

En stor del af din mission i livet, vil handle om at øge og højne spiritualiteten for dine medmennesker. Dette arbejde med andre mennesker er for mange blot en hverdagsting der mere eller mindre kun vedrører de personer som man lige har inden for rækkevidde, men for dig kan det også have betydning i større skala, som foreksempel forfatter eller sanger, entertainer eller underviser, eller noget andet hvor man kan komme ud til flere på en gang. At sprede budskaber igennem kunst kan også komme på tale, men her kræver det hårdere arbejde, for selvom du har evnerne kan du ikke gøre det uden interessen.

Du vil kunne evne at sælge, både dig selv og næsten ethvert andet produkt du får i hænderne. Du har en form for et naturligt ‘sælger-gen’, som altid vil være velkomment i brancher med salg og public relations.
Du er meget fantasifuld i din væremåde og i din præsentation af tingene, og du vil derfor være en fornøjelse at omgås.

Med din udvikling skal du blive en optimistisk person, med stor begejstring for livet og det at leve. Du er venlig, kærlig og social, og folk vil komme til at elske dig fordi du er charmerende, og en fantastisk samtalepartner.
Du skal udvikle en evne til at kommunikere effektivt mod målet, din opgave i livet vil være at inspirere og motivere andre.

Venner er ekstremt vigtigt for dig, det er også igennem venner at du selv viser dig som en sand ven, og det vil kunne give dig enorm succes. Efterhånden som du åbner dig selv og udvikler dine sociale færdigheder, vil mulighederne for dig kun blive større.

En negativ side af tallet 3 er overfladiskhed. Du kan have tendens til at sprede dine evner for bredt på samme tid, og derfor glemme detaljerne.
For ikke at ende i et hul der næsten er umuligt at komme op af, bør du undgå trivielle spørgsmål, især omhandlende sladder som du på grund af misundelse nemt vil blive et bytte for.

Positive Numre 1, 2, 9
Negative Numre 5, 6
Dag Torsdag
Farve Gul
Sten Safir
Metal Guld
Opgave giv det videre
Karriere/talent videnskab, undeholdning, undervisning

Navnetal 4

Med tallet 4 tyder det på at din vej i livet vil være i retning af en større evne indenfor orden, service og ledelse. Dine evner er stærkest nede på jorden, og du vil kunne opnå mest og bedst ved at holde dig til den mere praktiske grundighed. Du vil kunne evne at knokle hårdt på, selv i de timer hvor andre giver op af træthed og udmattelse.

En stigning i din tålmodighed, især når det kommer til detaljer, gør det muligt for dig at blive ekspert på områder som byggeri, ingeniørarbejde, og alle former for håndværk. Med tallet 4 vil du kunne evne at skrive og undervise, og igen med et skarpt overblik over de tekniske detaljer. Indenfor kunst, vil musik sandsynligvis være dit valg. Andre kunstneriske talenter kan også vise sig inden for områder som gartneri og blomster, igen et område der kræver planlægning og detaljer. Forøvrigt er mange dygtige læger og kirurger indehaver af tallet 4.

Den konkrete verden virker for dig så nem at gå til, at du kan nyde succes indenfor næsten alle områder hvor der kræves planlægning, organisation, regulering, systematisering og værdiansættelse.

Alle med tallet 4 er potentielt udstyret til at håndtere alle opgaver i den materielle verden. Synonymet for tallet 4 kunne meget vel være “bygmesteren”.

Tallet 4 giver dig også et højt syn på moral, etik og hvad ‘der er rigtigt’, og du er nød til at vælge de venner og bekendte fra, der ikke lever op til din høje standard. I sociale lag vil du befinde dig bedst og få mest ud af at være sammen med kollegaer, og venner der ligesom dig selv er praktisk anlagte, og har fokus på et gøre tingene ordentligt.

Den negative side af tallet 4 kan ofte fremprovokere en dominerende, anmassende og overbestemmende type personlighed. De forpligtelser du står overfor kan have tendens til at skabe frustrationer, og følelse af begrænsninger. Alle 4′ere kan blive forledt til uortodokse metoder, og begynde at udvise en form for excentricitet. Undgå at blive for stiv, stædig og dogmatisk. Du har meget stærke holdninger og kan nemt komme til at sidde fast i dem, og du skal for alt i verden ikke være så påståelig at dine til- og fravalg udvikler sig til fordomme.

Positive Numre 5, 6, 8
Negative Numre 1, 2, 9
Dag Søndag
Farve Guld
Sten Hessonite
Metal Guld
Opgave vær åben
Karriere/talent ingeniør, konstruktør, håndværker, kirurg

Navnetal 5

Tallet 5 viser at din retning nemt kan være præget af forandring, frihed, progressiv tankegang og ikke mindst handling. Dine talenter tallet 5 viser at du skal arbejde på din tilpasningsevne, og din evne til at kunne gøre mange ting, godt. Med din udvikling kan din alsidighed godt forme din karakter til et rent multi-talent. Du vil kunne bruge friheden til noget godt og konstruktivt, som igen vil resultere i mere eller vedblivende frihed.

Som du modnes skal du blive god til at præsentere dine ideer, og vide hvordan du griber andre mennesker an, så du bedre kan opnå dine mål. Tallet 5, hvis det gøres rigtigt, kan give dig nem succes når det kommer til at arbejde med folk i alle lag. Uanset hvad du gør, vil du vise dig som klog, analytisk og en meget hurtig tænker.

Du skal lære at acceptere ændringer efterhånden som de kommer, og undgå at klamrer dig til forældede metoder. Undgå altid oprør, og fokusere på den oplysning og fremgang der vil gavne hele menneskeheden. Dit liv vil udvikle sig så meget større hvis du arbejder på en forståelse og værdsættelse af alle slags mennesker.

Mennesker med tallet 5 vil være velkommen i mange forskellige faglige miljøer. Den offentlige sektor er et naturligt valg for dig, fordi du kan administrer og påvirke alle slags mennesker. Medier, reklamer, markedsføring, salg og underholdning er alle potentielle områder der kan interessere dig, og udvikle dig. At vælge kun en enkelt karriere, ligger ikke i kortene hos dig. Af natur er du i en kontinuerlig tilstand af forandringer og nye tiltag på alle områder.

Gribes tallet 5 ikke rigtigt an kan en negativ bivirkning vise sig som rastløshed, og du kan udvikle en utålmodige attitude der kan gøre dig uberegnelig. Du har svært ved at holde til de typer arbejde der findes indenfor ‘almindelig åbningstid’, og du kan ikke klare det når noget bliver rutine. Lige så klog som du er, kan du stadig have en tendens til at gøre de samme fejltagelser igen og igen.
Du skal være opmærksom på at du nemt kan gribe til forhastet beslutninger, og du istedet lige burde trække vejret og tænke tingene igennem, bare en enkelt gang.

Positive Numre 1, 4, 6
Negative Numre 2
Dag Onsdag
Farve Grøn
Sten Smaragd
Metal Guld
Opgave Meditation
Karriere/talent Humanitært, Socialt

Navnetal 6

Tallet 6 viser en større ansvarsfølelse, kærlighed, og balance. Du skal arbejde på at være hjælpsom og samvittighedsfuld, og i din udvikling vil du evne at kunne afbalancere enhver form for uharmoniske situation. Du skal være meget tilbøjelig til at give hjælp og trøst, til dem der har brug for det. Du har en naturlig forkærlighed, eller ihvertfald evne, for at arbejde med både ældre, unge, syge, og de underprivilegerede.

Alt velgørenhed begynder derhjemme, og hjemmet er hvor du skal være en speciel person. Kvaliteterne i tallet 6 resultere i de bedste forælder, der ofte er dybt involveret i hjemlige og familiære aktiviteter. Åbenhed og ærlighed er tydelig i din tilgang til alle dine relationer, og det viser sig igen særlig stærkt når det kommer til familieforhold. Et lykkeligt hjemmeliv er målet for tallet 6, og hvis du lever op til løfterne som tallet giver, vil du høste en belønning af det perfekte familieliv, måske endda med en vis grad af luksus og elegance.

Selvom du kan have betydeligt kreative og kunstneriske talenter, er sandsynligheden stadigvæk størst for at du lægger dine energier i enten hjemmet, eller i en forbedring af samfundet som helhed. Mennesker med tallet 6 ender ofte med arbejde inden for medicin, velfærd, uddannelse, videnskablige områder og endda religiøst arbejde. Handel med kunst, møbler og udsmykning af forskellig art behøver heller ikke være helt ukendt for dig.

Tallet 6 kan gøre at du er meget kærlig og venlig, og du vil herigennem få stor anerkendelse af andre. Du har en dybde af forståelse i sådan en grad af du kan vise dig mere sympatisk, venlig og gavmild end de fleste andre.

Af negativt i tallet 6 kan vise sig som stædighed, selvretfærdighed og dominans, ikke mindst på grund af at du til tider kan være meget traditionsbunden. Der kan være en tendens til at du bliver alt for krævende, også overfor dig selv. Du kan ligeledes opnå en tilstand hvor du ofrer dig selv (eller dine kære) for andres velfærd. Med tallet 6 bekymre du dig ofte for meget og skal være forsigtig med ikke at blande rundt i begreberne “at hjælpe” og “at blande sig”.

Positive Numre 4, 5, 8
Negative Numre 1, 2
Dag Fredag
Farve Sølv
Sten Diamant
Metal Sølv
Opgave Glem ikke dig selv, eller dine nærmeste
Karriere/talent Sundhed, Humanitært, Socialt, undervisning

Navnetal 7

Tallet 7 fortæller at du med fordel kan finde en retning hvor du søger sandheden. Du skal udvikle en analytisk evne og arbejde på at kunne dømme så intet slipper din næse forbi. Du skal også kunne arbejde alene og vide hvordan du nyder godt af ensomhed.

Du er den type person der virkelig kan blive involveret i søgen efter visdom eller skjulte sandheder, og vil evne at blive en autoritet på det område hvor du fokusere. Din evne til at hige og søge kan nemt være af teknisk eller videnskabelig art, men du må bære åben for at den ligeså godt kan være religiøs og okkulte. Uanset hvad du søger, vil du forfølge viden med samme slags energi og iver.

Du kan blive en dygtig lærer, eller på grund af en naturlig tilbøjelighed til det mere åndelige, kan du også blive dybt optaget i religiøse anliggender, eller endda psykisk/parapsykologiske udforskninger. Du har gode evner til at studere og undersøge detaljer helt i dybden, du kan gennemskue vanskelige emner, og går ikke af vejen for at løse skjulte gåder.

Du har tendens til at fungere på et andet plan end andre, og mange af dine venner vil måske ikke rigtig kende dig så godt igen. Opnår du din balance vil du fremstå meget fredelig og afklaret, du arbejder bedst alene i dit eget tempo og er hverken god til at vise eller forstå følelser særlig godt.

En rigtig positiv side at tallet 7 er at du er perfektionist, på den gode måde. Du er meget logisk, og som regel anvender en helt rationel tilgang til de fleste ting du gør.

Den mindre positive side af tallet 7 er at du mangler tillid til andre, du er indadvendt og din manglende evne til fleksibilitet kan gøre dig overdrevent kritisk og intolerant.

Positive Numre 8, 6, 5
Negative Numre 1, 2, 9
Dag Mandag
Farve Hvid
Sten Katteøje
Metal hvidguld
Opgave føl og mærk
Karriere/talent Kunst, forskning, undervisning, spirituelt

Navnetal 8

Tallet 8 kan gøre dig meget resultatorienteret i den materielle verden, du kan nemmere arbejde på at opnå økonomisk sikkerhed, og ikke mindst højere status blandt andre. Tallet 8 kan gøre dig meget ambitiøs og målrettet og hvis du knokler på de positive egenskaber, kan du blive fremragende manager på alle fronter. Du bør arbejde på at udvikle dig inden for planlægning, iværksætteri og gennemførelse projekter. Du er meget pålidelig og beslutsom, og det betaler sig.

Tallet 8 ruster dig godt til at kunne lede andre, og du har fremragende muligheder for organisatorisk og administrativt ansvar. Driver du din udvikling korrekt kan du præstere stor effektivitet indenfor erhvervslivet, og formå af skabe forretninger der føre til store finansielle og materielle belønninger. Du har en god dømmekraft når det kommer til penge og kommercielle sager, og du forstår at opbygge, integrere og vedligeholde velstand. Meget af din succes skal komme på grund af din evne til at bedømme andres karakter.

Med tallet 8, skal du arbejde på en sund og retfærdig dømmekraft i de fleste af dine spørgsmål, du skal ligeledes være realistiske og praktiske i din tilgang til erhvervsmæssige anliggender. Der findes ingen med mere energi end en 8′er med en plan.

På den negative side kan 8 tallet gøre dig stiv og stædig. Dine ambitioner kan nogle gange blive overambitiøse, og du kan udtrykke en urimelig utålmodighed hvis du ikke mærker fremskridt nok. Du kan risikere at kræve for meget, også af dig selv, dette kan ende med intolerance. Enhver 8′er søger efter status og magt, og dette behøver ikke at være negativt i sig selv, men bliver det nemt hvis du overser to meget vigtige faktorer:
1. dem du kan risikere at holde nede, for selv at komme op, og
2. husk der findes andet i livet end materielle goder.

Positive Numre 4, 5, 6
Negative Numre 1, 2, 9
Dag Lørdag
Farve Sort
Sten Ametyst
Metal Jern
Opgave Tilgivelse og Venlighed
Karriere/talent Manager, leder, selvstændig

Navnetal 9

Med 9 som dit tal skal du arbejde på medfølelse, og forståelse for verden omkring dig. Du vokser bedst når du følger dine følelser, og især bibeholder og udvikler opmærksomhed på andres behov.

Du skal være villig til at hjælpe andre på det plan som havde du været en “storebror” eller “storesøster”. Du skal arbejde godt sammen med andre mennesker, for du har et stort potentiale til at kunne inspirere.

Kreativ evne, fantasi og kunstnerisk talent (ofte skjult ) er i allerhøjeste grad til stede i dette tal. Dine karrieremæssige områder kan nemt udmærke sig igennem rådgivende roller, medicin, jura, kunst, diplomati, politik og religion.

Venskaber, hengivenhed, og kærlighed er meget vigtig for 9′ere. Dine personlige ambitioner skal holdes i et meget positiv perspektiv, og du må aldrig tabe interessen i andre mennesker. Du kan og skal, bevare en sympatisk, tolerant, frisindet og medfølende vinkel til tingene. Hvis du er i stand til at opnå det potentiale som tallet 9 giver dig, vil du være i stand til at have en kæmpe forståelse af alt omkring dig, og have en masse at give videre til andre.

Uudviklede eller ignoreret, kan den negative side af 9 tallet gøre dig meget egoistisk og selvcentreret. Hvis du ikke aktivt involverer dig selv med det arbejde der gavner andre, kan du har tendens til at udtrykke de modsatte egenskaber. Din sværeste opgave er at være involveret i andre mennesker og deres behov, og samtidig huske dig selv. Reservert, manglende engagement, og en mangel på følsomhed kan nemt mærkes hvis ikke 9 tallet gribes rigtigt an, om det er af dig selv eller andre omkring dig.

Positive Numre 1, 2, 3
Negative Numre 5, 4
Dag Torsdag
Farve Rød
Sten Koral
Metal Kobber
Opgave Tålmodighed
Karriere/talent politik, jura, rådgivning, medicin
KØB PLAKAT TIL DRENG
KØB PLAKAT TIL PIGE